Primewalk - Enito Green Label kokos palmetræ - kompetencer
ENiTo er specialiseret i at omdanne kokospalmen Cocos Nucifera til flotte, holdbare og miljøvenlige, massive trægulve og terrasseplanker. Trægulvene kommer med 4 forskellige overfladebehandlinger, nemlig "natural", "rustic", "oriental" og "expresso". De kan selvfølgelig også leveres ubehandlede således at du kan vælge lige præcis den overfladebehandling der ønskes, f.eks. træolie. De færdige gulve er kendetegnende ved at de består af prime kokos palmetræ, beskyttet af en vandbaseret lak der ikke benytter eller udleder skadelige opløsningsvæsker eller andre kemikalier. De er derfor godkendte ifølge standarden EN 14823. Der udledes ej heller andre skadelige materialer og de lever dermed op til kravene for et ECO-godkendt lakeringssystem, deres såkaldte ECO-finish. Endelig er der ingen formaldehyd i processen og der er ej heller udledning af VOC (flygtige organiske stoffer). Alt i alt en kollektion hvor der bliver taget vare om miljøet fra råmateriale til det færdige produkt. At gulvene så kommer med en 25-års garanti ved private benyttelse og 5 år for erhvervsmæssig benyttelse gør det hele kun endnu bedre. Deres terrasseplanker har en vendbar profil, glathøvlet på den ene side og med små riller på den anden side. De er forberedte til skjult montering for en flot, ubrudt overflade. Og selv om den del af kokospalmen der benyttes har en densitet på næsten 1 ton per m3, samt en hårdhed på ca. det dobbelte af teaktræ og dermed på niveau med de fleste hårdttræs træsorter i holdbarhedsklasse 1, så er ENiTo's terrasseplanker yderligere behandlet med miljø-venlig tanalith, i specielle højtryksovne. Dermed opnår træet fra kokospalmen, udendørs, en holdbarhed fra 15 år helt op til 60 år, afhængig af endelig brug og omgivelser.
 PRIMEWALK - ONE STEP AHEAD    
UK website    © Copyright 2010 - 2023 Primewalk ®  All rights reserved    DK hjemmeside